Skolarstipendiat - Forskning i fertilitetsbevarende tilbud hos børn og unge med kræft [Denmark]


 

Skolarstipendiat - Forskning i fertilitetsbevarende tilbud hos børn og unge med kræft

Juliane Marie Centret

Lægestuderende søges til skolarstipendiat om fertilitetsbevarende tilbud hos børn og unge med kræft.

Afdeling for Børn og Unge, Børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet indkalder hermed ansøgninger til skolarstipendiat. Stillingen er til besættelse 1-11-2023 eller snarest herefter. Kan også tiltrædes før såfremt ansøgeren har mulighed.

Baggrund
Nedsat fertilitet er en af de hyppigt forekommende senfølger efter cytostatisk behandling i barndommen med en forekomst på omkring 30%. Overlevere efter cancer eller deres forældre vægter bevaret fertilitet højt, viser alle undersøgelser. Formålet med dette projekt er at belyse hvor mange og hvem der modtager samtale om risiko for infertilitet, fertilitetsbevarende tilbud, samt beskrive hvilke fertilitetsbevarende tilbud der tilbydes og hvilke der gennemføres. Derudover ønsker vi at beskrive evt. forskelle i alder, pubertetsstatus, sædkvalitet og forekomst at azoespermi ved diagnose for de lettest tilgængelige fertilitetsbevarende procedurer (kræver ikke operation) som sæddeponering og elektroejakulation for post pubertale drenge. Projektet vil komme til at fungere som vidensdeling nationalt – med det formål at sikre lige adgang til fertilitetsbevarende behandling gennem informationsmateriale, vidensdeling, uddannelse, kliniske værktøjer mm.

Skolar projektet indgår i Snak om fertilitet - Kommunikation om, bevarelse af og forskning i fertilitet hos børn og unge med kræft - et nationalt udviklingsprojekt og giver en enestående mulighed for at arbejde i en tværfaglig og national gruppe. Formålet med dette projekt er at udvikle alderstilpasset videoinformationsmateriale til børn og unge om fertilitetsbevarende tilbud på baggrund af indsamlede data herunder fra ovenstående projekt samt fra kvalitative interviews mm.

Forskningsdata og –analyser
Projektet omfatter bl.a.:

  • Indsamling af retrospektive kliniske data fra journaler nationalt og opbygning af database mhp. at undersøge hvilke fertilitetsbevarende tilbud der tilbydes og hvilke der gennemføres samt beskrive kohorten
  • Gennemgang og analyse af resultater af sædprøver samt beskrivende data fra ovenstående kohorte

Nationalt og tværfagligt samarbejde om forskning i fertilitet og børnekræft
Projektet er nationalt. Du vil derfor skulle arbejde sammen med alle landets fire børnekræftafdelinger, samt læger og forskere indenfor specialerne pædiatri, onkologi, kirurgi, fertilitet, vækst og reproduktion/endokrinologi og statistikere. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vejleder teamet og den kandidat der ansættes i samme projekt til at indsamle og analysere kvalitative data.

Du forventes,

  • At samarbejde nationalt
  • At få min. en original artikel som førsteforfatter
  • Oplæring i opbygning af database og kendskab til basale statistiske analyser
  • At få indgående kendskab til fertilitetsbevarende tiltag hos børn og unge med kræft

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team
Din hverdag på Bonkolab vil foregå i et team bestående af forskningsaktive læger, genetikere, cellebiologer, sociologer, antropologer, biostatistikere og bioanalytikere med mange års erfaring inden for klinisk forskning med fokus på kræft hos børn. Der bliver også tilknyttet en kandidat til en anden del af projektet. Bonkolab har en stab på mere end 100 heltids- eller deltidsansatte. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis. Desuden er der tilknyttet en stab af erfarne projektsygeplejersker.

Vores forventninger til dig
Vi forventer af dig, at:

  • Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs og struktureret
  • Du kan arbejde effektivt og selvstændigt på både dansk og engelsk
  • Du kan samarbejde med flere faggrupper
  • Du evt. har erfaring fra tidligere forskning og/eller fra klinisk arbejde. Det vil være en fordel, men ikke et krav

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for RegionH.

Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med C.V. sendes via linket senest 1. oktober 2023 kl. 24.00.
Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 15. oktober 2023.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til Sascha Wilk Michelsen, Afdelingslæge, PhD, +45 3545 7457, sascha.wilk.michelsen.01@regionh.dk

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Fakta

Jobtype
Forsker
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
251211
Ansøgningsfrist
01-10-2023

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال